Våd og blæsende træningskamp endte med sejr

157
Foto: Speich Fey Film Team

Vejret var ikke det mest inspirerende for spillerne, da næstsidste træningskamp skulle i gang lørdag middag. Ligeledes var kampen flyttet fra Stadion til kunst 1, så spillerne var rykket ud af deres sædvanlige komfortable forhold.

Modstanderen var Albertslund, som hører hjemme i Sjællandsserien. De startede frisk op, og satte pres på otterne – også selv om de kom hurtigt bagud, og i forbindelse med det første mål, fik skadet deres målmand, som desværre måtte udgå.

To hurtige mål til Albertslund satte yderligere pres på B 1908, men stille og roligt fik hjemmeholdet sat spillet, og spillerne befandt sig bedre og bedre på banen.

Trænerstaben havde lagt Frederik Kragh op som bageste midtbane, hvilket efter lidt tilvænning, kom til at fungere som forventet med god fordeling af spillet.

Som kampen skred frem, slog fysikken ikke til hos Albertslund, og bortset fra en episode midt i kampen, som førte til et rødt kort til Albertslund, endte det hele med en god gang træning, og en sikker sejr på 5-2 til otterne.

Næste kamp og sidste træningskamp er på lørdag 7. marts kl. 12.15 hjemme mod Herlev.

Se video fra kampen HER (b1908fans.dk)

FO/CMO

KAMPFAKTA
Træningskamp, lørdag 29. februar
B 1908 – Albertslund 5-2 (1-2)
B 1908’s målscorere: Alexander Funch 2, Patrick Bielefeldt 2, Yassin Aharrar
B 1908’s hold: Mads Dalby Bjørn, Joachim A. Jensen, David Chernet, Joachim Marcher, Benjamin Fey, Frederik Kragh, Alexander Funch, Patrick Bielefeldt, Kristian D. Larsen (Jesper Riis, 46), Yassin Aharrar (Oliver Elliott Karlsen, 46), Mathias Bukhave (Admir Sabic, 70).