Unge spillere i aktion: Klar sejr over B.93 u19

185
Admir Sabic scorede i anden halvleg.

OPDATERET: DS-holdet vandt lørdag 5-1 over B.93’s u19-mandskab i en træningskamp, hvor også otterne sendte mange unge spillere på banen i anden halvleg.

Flere spillere sad over med småskader, da DS-holdet lørdag spillede årets anden træningskamp mod B.93’s u19-hold. Det betød blandt andet, at flere af otternes u19-spillere også kom i kamp.

Efter en lidt usikker start fik otterne god kontrol over kampen i første halvleg, godt hjulpet af et selvmål, da en B.93-forsvarer var uheldigt at sende et indlæg fra Admir Sabic i eget net.

Massivt B 1908-pres
Efter godt en halv time brød Benjamin Fey et B.93-opspil og satte i løb mod gæsternes mål for effektivt at gøre det til 2-0. Det blev startskuddet til et massivt B 1908-pres mod slutningen af halvlegen.

Først var unge Marcus Grevy på pletten efter et hjørnespark, hvor B.93 ikke fik clearet ordentligt. Og kort efter var Johannes Marcher med fremme og fik ekspederet en lang bold fra Benjamin Fey i mål til pausestillingen 4-0.

Mange udskiftninger gjorde anden halvleg mere rodet. Energiske Admir Sabic fik gjort det til 5-0, inden B.93 reducerede kort før tid. B 1908 spiller næste træningskamp på lørdag 8. februar kl. 12.15 mod Kastrup.

Se video fra kampen på b1908fans.dk

KAMPFAKTA
Træningskamp, 1. februar 2020
B 1908 – B 93 u19 5-1 (4-0)
1-0 Selvmål (11)
2-0 Benjamin Fey (32)
3-0 Marcus Grevy (36)
4-0 Johannes Marcher (40)
5-0 Admir Sabic (71)
5-1 B.93 (88)
Advarsler: Wilson Henningsen, B 1908 (28)
Johannes Marcher, B 1908 (33)
B.93 (43)
Jakob S. Jensen, B 1908 (88)
Udvisninger: Benjamin Fey, B 1908 (57)
B.93 (57)
B 1908’s hold: Mads Dalby Bjørn (Jakob S. Jensen, 46), Mathias Bukhave (Jesper Riis, 55), Frederik Kragh (Magnus Kjær Sülvestersen, 62), David Chernet, Benjamin Fey* (Mathias Bukhave, 57 (Jonas Pedersen, 62)), August Rosenmeier (Alexander Behnke, 62), Wilson Henningsen (Abdallah Said, 46), Patrick Bielefeldt (Nicklas Olabi, 69), Johannes Marcher (Ayman El-Morabet, 46), Marcus Grevy, Admir Sabic
Dommer: Lars Skibild Jensen
Tilskuere: ca. 40 i Sundby Idrætspark
* Benjamin Fey erstattet efter udvisning