Uafgjort i sidste testkamp: På lørdag er der point på spil

146
Oliver Elliott Karlsen spillede hele kampen for B 1908.

B 1908 spillede lørdag 1-1 med Herlev fra DS pulje 1 i den sidste træningskamp frem mod forårsdebuten på lørdag. Mads Bukhave scorede otternes mål.

Lørdag havde træner Martin Engelbrecht sidste mulighed for at teste formationer, tjekke kampform på spillerne og se taktikken an i en træningskamp inden sæsonstarten. Modstanderen var herlev, der spiller i Danmarksseriens pulje 1.

Det var meget positivt, at otterne spillede sig frem til mange chancer i kampen. Knap så positivt, at de fleste blev brændt. Både før og efter pausen havde B 1908 tre store muligheder for at score, men uden held.

Rigtig fint angreb
Det lykkedes dog for Mads Bukhave godt et kvarter inde i anden halvleg efter en rigtig fint angreb – Jesper Riis havde assisten. Mod slutningen af kampen fik Herlev udlignet i en situation, hvor en angriber kom til at stå meget alene efter et frispark.

På lørdag er der point på spil, når Danmarksserien bliver genoptaget efter vinterpausen. Modstanderen er Union, der har overvintret i bunden af rækken. Kampen spilles på Genforeningspladsen klokken 14.

Se video fra kampen mod Herlev på b1908fans.dk HER

KAMPFAKTA:
Træningskamp, lørdag 7. marts 2020
B 1908 – Herlev 1-1 (0-0)
1-0 Mads Bukhave (61)
1-1 Herlev (83)
Advarsler: Herlev (67)
Mads Bukhave, B 1908 (71)
Udvisning: Herlev (71)
B 1908’s hold: Mads Dalby Bjørn (Lasse Conway Hougaard, 75), Benjamin Fey (Yassin Aharrar, 62), Mathias Bukhave (Joachim A. Jensen, 7), David Chernet (Saleem Nanji, 62), Johannes Marcher (David Chernet, 75), Oliver Elliott Karlsen, Patrick Bielefeldt (Wilson Henningsen, 46), Frederik Kragh (Benjamin Fey, 78), Alexander Funch, Kristian D. Larsen (Jesper Riis, 56), Mads Bukhave
Dommer: René Thunø Jensen
Tilskuere: 46 i Sundby Idrætspark