Det er helt vildt lykkedes for 2. år i træk at tilspille sig en plads ved DBU´s officielle DM (Final 4), som foregår i Vestjylland i marts måned.

Sidste år var det U17, som nu er blevet til U19, og de gentog søndag bedriften med at blive Københavns mestre i futsat og dermed skal årgang 99 igen til Jylland, denne gang sammen med årgang 98. Det ser meget stærkt ud. Sidste år stillede vi op med en enkelt årgang uden at tabe. Uafgjort mod de jyske og senere sjællandske mestre. Men ikke nok, da vi tabte i forlængelse eller straffe. Denne gang er holdet ualmindeligt stærkt. De bedste fra sidste år og en håndfuld fantastiske 98ere.

SLOG FREMAD AMAGER OG VANDT MESTERSKABET

U19 mødte klokken 10:00 søndag morgen i den nyeste Sundbyøsterhal, naboerne fra Fremad Amager. Inden kampen var futsaltræner Jan Amtrup blevet noget nervøs, da halvdelen af truppen var skadet. Men 7 drenge mandede sig op, rejste nakken og hævede skuldrene. Rasmus, Casper, David, Magnus, Møller, HT og Biele.

FANTASTISKE DRENGE I VILDT IMPONERENDE TAKTISK MANIFESTATION…

Vi kontrollerede begivenhederne de første 15 minutter og kom på 2-0. Så havde Fremad et pres den anden vej, de brugte en spillende målmand og var derfor reelt 5 mod 4 i marken. Det gav et pres som vores keeper dog styrede os ud af.

I 2. halvleg kommer vi på 3-0 og så spiller vi vores futsal boks taktisk hjem i en yderst disciplineret kamp fra 8ernes side. Fremad fik lov til at have bolden og vi spillede omstillinger, det gav os en del chancer uden at det for alvor fik Fremad ind i kampen.

Vi scorede til 4-1, men bolden trillede først over stregen et splitsekund efter BIPPET, så det blev til 3-1. Vi har vundet den lokale DBU København turnering efter 5 kampe = 5 sejre.

Dette Futsal hold har ikke tabt en officiel ordinær kamp i næsten 2 år, og det bliver vanvittigt spændende at se, hvad det kan blive til, om en klub som B1908 kan blive danske mestre.

 

U19 har brug for hjælp

Kære alle, dette U19 hold har brug for hjælp, hvis vi om 2 uger skal spille i Jylland. Transporten er dyr. Vi vil meget gerne søge en sponsor eller 2 til disse fantastiske kampe, som nyyder stor overvågenhed. Interesserede firmaer eller andre støtter kan ringe til Jan Amtrup på 26|52|37|11.

 

Målscorere: Biele 2, MålMøller:1