U17 til Costa Brava Cup

90

Efter en masse arbejde med lodsedler, løbeaktier og målaktier var tiden kommet til at U17 skulle til Barcelona og spille Costa Brava cup.

Lad os starte med at sige at stævnet ikke var noget at råbe hurra for. Dårlige baner, meget få kampe og dommere der gerne ville i fokus.

Vi startede på 1. dagen med at vinde vores første kamp 3-1 og tabte den anden 2-0. Begge kampe var imod tyske hold.

Det rakte til en 2. plads i vores pulje og så var vi i kvartfinalen også imod et tysk hold. Kampen endte 0-0 og så stod den på straffesparkskonkurrence, som vi desværre tabte 10-9.

Dagen efter skulle vi så spille om 5-8 pladsen, men der valgte vores tyske modstander ikke at dukke op, så vi kunne tage tilbage igen uden kamp, men videre var vi og skulle nu spille om 5-6 pladsen.

Også her var modstanderen tysk. Vi kom foran 2-0, men efter pausen kom tyskerne tilbage og kampen sluttede 2-2. Den her gang vandt vi 4-2 efter en fantastisk præstation af Jonas, der snuppede de 2 første spark.

Men imellem kampene havde vi en fantastisk tur, der bød på minigolf, bowling, strandtur, tur til Barcelona, dyp i poolen, playstation, kort spil, pommes frites til morgenmad og utallige besøg på sunde steder som, Burger King. Mac D, Subway og KFC.

Og vigtigst af alt en masse godt humør, hvor der blev grinet og hygget til den store guldmedalje. Vi kommer i hvert fald med en masse socialt i bagagen og vil være bedre rustet til resten af foråret.

Man vil nok opleve en masse interne jokes de næste par gange man kommer over og ser os spille.

Når man spiller en turnering, plejer man at vælge en MVP. En person som bare har gjort det ekstra ordinære for holdet og uden nogen som helst konkurrence er den pris gået til Anne. For hold da op, hvor har hun bare været en stjerne på den her tur.

Alt det praktiske hun har sørget for og alle de ting hun fik arrangeret ud i den blå luft, var med til at gøre det her til en fantastisk tur for alle der var med. Så en stor tak til Anne fra hele holdet.

Så kan det godt være at Yanis, Apollo og Sokrates sidder tilbage og tænker, hvad fanden skete der, men Anne fik hvad hun ville på den her tur.