U17 sluttede skidt af (Fællesholdet B1908/Fremad A)

33

Efter 2 sejre i træk, skulle vi slutte af imod KB, som lå på en flot 3 plads. Vi kunne selv nå en 4. plads hvis Farum dummede sig, men samtidig kunne vi også ende som nummer 8, hvis vi var uheldige.

 

Selve kampen blev på ingen måde, som vi ønskede os. KB var os overlegen på samtlige positioner og med 4 personlige fejl, der alle kostede mål, gjorde vi det ikke nemt for os selv.

 

Kampen startede dog lige men med et højt KB pres, der til gengæld gav masser af muligheder, hvis vi kunne spille os ud af presset. Især deres baglinje stod meget højt og det gav muligheder for dybdeløb. Desværre ramte ikke noget som helst på dagen og de muligheder fik vi så ikke udnyttet.

 

KB skabte mest, men vi hjælp dem også en del. Efter et kvarter får Carl spillet bolden lige ud til en KB spiller, men redder i første omgang selv og Magnus er hurtig over returen og clearer.

Vores første chance kom efter et frispark, som Lav sender i feltet, men desværre kom deres forsvar først på bolden.

 

Så var KB på spil igen. Først kommer de til baglinjen, men Marcus får clearet tværafleveringen. Bagefter får vi clearet en bold lige ud til deres angriber, der gør at han ender helt alene med Carl, men heldigvis sparkede han forbi mål.

 

Så var vi tæt på efter et hjørne. Adam sender bolden til bagerste, hvor Lavdrim står helt fri. Han header bolden på tværs til Marcus, men meget presset får bolden ikke fart nok på.

Bare minuttet senere gik det så galt. Et frispark bliver sendt i feltet. Carl kommer du af målet, men mistimer det og KB spilleren kan frit heade bolden i mål.

 

De efterfølgende minutter var meget hektiske. Først har Carl en super redning, bagefter sender Adam et giftig hjørne imod mål, men de får clearet. Så fik KB en fri løber mere, men han chipper den forbi mål og til sidst sender Lavdrim et langskud af sted, men målmanden redder. Alt dette skete på 6 minutter.

 

I overtiden af 1. halvleg gik det så helt galt. Lavdrim prøver at drible forbi en KB spiller, men mister bolden og han løber alene af sted imod Carl, hvor han runder Carl og scorer sikkert. Ikke det sjoveste at gå til pause på.

Men hvis 1 halvleg sluttede skidt, så startede 2. halvleg som en katastrofe. KB giver bolden op og efter 3 afleveringer, sparker de udefra og bolden sidder helt oppe i hjørne og så stod den 3-0. Bare 65 sekunder senere blev det også 4-0, da vi bliver fanget i en omstilling. Så på 2 minutter gik vi fra 2-0 til 4-0. Og får lige at gøre det hele meget værre, så nåede den også at blive 5-0 i starten af 2. halvleg. Drengene hang med hovedet og endnu engang hænger vi i returløbet og det blev straffet.

 

På det her tidspunkt mangler der stadig 32 minutter af kampen og det kunne ende helt galt. Det blev ikke nemmere at Emil fik gult kort og vi nu var i undertal, men drengene fandt sammen og vi var faktisk bedst i den periode, hvor vi var i undertal. Om det var det der gjorde at træneren dummede sig, er ikke til at vide. Men da det gule kort bliver sendt på banen igen sender vi Lavdrim i stedet for Emil og det må man ikke uden en udskiftning, så det endte med et gult kort til Lavdrim, så vi fik endnu 10 minutter i undertal.

 

Heldigvis fik vi sat en prop i og KB satte tempoet ned og derfor kom der ikke flere scoringer. Alt i alt en mareridts kamp at slutte af på, men synes stadig at drengene kan se tilbage på sæsonen med mange positive ting.

 

Dagens hold: Carl – Emil – Magnus – Hugo – Marcus – Lavdrim ( c ) – Asim – Adam – Holm – Poyua – Patricio

Bænken: Esben – Fillip – Mikkel

 

Man of the match blev Asim med 7 stemmer foran Carl med 5 stemmer.

 

Dagens tal:

 

27 min 0-1

 

40 min 0-2

 

Halvleg

 

41 min 0-3

 

42 min 0-4

 

48 min 0-5

 

De bedste hilsner

Rasmi Khalil