U17 overvandt skidt start

34

Efter den flotte sejr imod Køge, tog U17 imod Farum og denne gang med fuld trænerteam.

Vi startede kampen som det kontrollerende hold og havde godt styr på bolden, men efter 5 min mistede Emil et skridt, og bolden bliver taget af Farums angriber, der sender sin holdkammerat alene af sted imod Albert, og han scorede sikkert. Emil blev ikke slået ud af situationen og rejste sig flot i resten af kampen.

Men vi kom hurtig tilbage i kampen. Bare 2 min efter målet, finder Jacub en fremstormende Johannes ved bagerste stolpe og han scorer sikkert til 1-1

Halvvejs i 1. halvleg kommer vi på 2-1. Bolden bliver igen slået til bagerste, hvor Francis står helt fri. Hans afslutning bliver reddet, men Fønss er hurtig over returen og sparker den sikkert ind.

Lige før pausen kommer vi på 3-1. Denne her gang blev Francis’ afslutning ikke reddet og han scorer på flot oplæg af Mo.

2. halvleg startede meget rodet og vi havde ikke samme kontrol over spillet, men til gengæld fik vi skabt en del chancer. Den første tilfaldt Mo, der sparkede snert forbi målet. Ellers et flot oplæg af Mag.

Efter et kvarter i 2. halvleg fordoblede Francis sit mål scoring, der flot header bolden i mål og igen med Mo i oplæggerens rolle. Vi fortsatte med at skabe chancer og midt i halvlegen fik Fønss en dobbelt chance, men en refleks redning og en svag afslutning gjorde at Fønss ikke scorede. Igen var Mo bag det ene oplæg og Oliver stod for det andet.

Kort før slutfløjt får Oliver en giga hovedstødschance ved bagerste, men hovedstødet sad direkte på målmanden. Lige efter var Albert på arbejde, da han flot reddet en stor Farum chance.

Men Farums målmand ville gerne lige slutte godt af, da han helt vanvittig redder det langskud, som Jacub havde sendt helt op i hjørnet. Bagefter fløjtede dommeren af og en 4-1 sejr var hjemme.

Dagens hold: Albert ( c ) – Emil – Johannes – Oliver – Uzi – Mag – Asim – Fønss – Jacub – Mo – Francis

Bænken: Edvard – Sebastian – Elias

Man of the match blev Mag med 9 stemmer foran Fønss med 3.

Dagens tal:

5 min 0-1

8 min 1-1 Johannes / Jacub

21 min 2-1 Fønss / Francis

40 min 3-1 Francis / Mo

54 min 4-1 Francis / Mo

De bedste hilsner

Rasmi Khalil