U17 måtte arbejde hårdt for sejren

151

Efter den flotte sejr imod Avarta, ventede der en svær kamp hjemme imod B 1903. I en tæt top var de kun 3 point efter os.

Kampen skulle vise sig at være lige så svær som forventet og de næsten 100 tilskuere fik underholdning for alle pengene. Og hvilken flot opbakning til drengene. Tusind tak til alle de fremmødte 🙂

Vi startede kampen rigtig godt og allerede i det 3. min er Silas tæt på, da han får bolden ved bagerste, men hans afslutning bliver blokeret.

De næste 3 chancer stod der Julle på. Først en afslutning over mål, efter en clearing på et hjørnespark. Så en chance, hvor Silas spiller Julle fri, men målmanden redder. Til sidst en chance, som Julle selv skaber den efter en flot aflevering fra Lauritz, men desværre en afslutning over mål.

Lige før pausen var Oliver tæt på, men hans afslutning blev rettet af til hjørne.

Bedst som vi var på vej til pause, laver vi et unødvendigt frispark i vores venstre side. Bolden bliver smidt i feltet og havner ved en af deres spillere, der scorer til 1-0

Lidt en tam fornemmelse at gå til pausen med, men vi rejste os i 2. halvleg.

Dog var vi tæt på at komme yderligere bagud, da B 1903 fik en kæmpe chance i starten af 2. halvleg, men heldigvis gik den forbi mål.

Cirka 10 minutter inde i 2. halvleg kom udligningen og hvilken ind. Oliver får bolden lige over på modstanderens halvdel, driver den lidt og sender så et tidligt indlæg ind i feltet, hvor Grevy timer sit løb helt perfekt og header bolden helt oppe i det lange hjørne.

Bare minuttet efter er Julle på spil igen. Grevy lægger flot af, men afslutningen ryger over mål.

Ikke lang tid efter er Olabi tæt på, men hans hovedstød ryger forbi mål efter oplæg fra Oliver. Anderledes skarp var Olabi 5 minutter senere, da han udnytter Julle’s flotte forarbejde og alene med målmanden scorer han sikkert til 2-1

Bare minuttet efter føringsmålet får vi desværre et gult kort til Grevy, da han kommer for sent i en takling. B 1903 udnyttede desværre overtallet til at udligne til 2-2 og spillede bedst i den periode, men heldigvis får de lige efter målet et gult kort og det gav os mulighed for at arbejde os ind i kampen igen.

Minuttet efter det gule kort er Julle tæt på at bringe os foran, men målmanden redder og med Grevy ude med gult, var der ikke nogen over returen.

Så blev vi fuldtallig igen og havde nu 5 minutter i overtal. Det udnyttede vi til at skabe en del chancer. Først så prøver Julle fra distancen uden held. Så var det Oliver’s tur, men med samme resultat.

Men 3. gang er lykkens gang og hvilken en afslutning. Reiter sender en frispark i feltet og bolden havner på kanten af feltet hos Olabi, der er hurtig over bolden og sparker den over i det lange hjørne. Målmanden får hånden på, men kan ikke holde den ude og så var vi foran 3-2.

I dommerens overtid, får Mo direkte rødt for at sparke til en modspiller. Begge spiller går i duel og falder over hinanden. Da de skal rejse sig, får B 1903 spilleren gjort noget ved Mo, der får ham til at reagere dumt og korrekt rødt kort.

B 1903 er tæt på at udligne i dommerens overtid. De slår en lang bold, som Reiter og Lau ikke får kommunikeret på og deres angriber er helt alene med Albert, der kommer flot ud og gør målet så småt, at han sparker tæt forbi mål og vi kunne ånde lettet op. Kampen sluttede med en 3-2 sejr, hvor vi virkelig måtte arbejde for sejren.

Dagens hold: Albert – Reiter – Lau ( c ) – Sebastian – Oliver – Mag – Costa – Julius – Olabi – Silas – Grevy

Bænken: Lauritz – Uzi – Mo

Dagens mand blev Oliver med 11 stemmer foran Olabi med 1 stemmer

Dagens tal:

40 min 0-1

49 min 1-1 Grevy / Oliver

57 min 2-1 Olabi / Julle

58 min gult Grevy

63 min 2-2

64 min gult B 1903

74 min 3-2 Olabi / Reiter

80 min rødt Mo

Næste kamp er lørdag d. 19 maj, hvor vi skal på besøg hos Ballerup