U17 fik en god sæson start

U17 fik en god sæson start

55

Efter en lang vinter, så startede U17 hjemme imod Frem, så også var modstanderen, da vi startede i efteråret. Den gang vandt vi 7-1, men så nemt gik det ikke den her gang.

Et afbud fra Edvard på grund af sygdom og en syg Jacub, der måtte gå ud af opvarmningen betød lidt rokeringer, men så er det dejligt at vi har en stor og stærk trup.

Men styrken på truppen var ikke til at se i starten af kampen. For bare 17 sekunder inde i kampen var vi bagud 1-0. Frem slår en lang aflevering, hvor deres angriber vinder duellen. Han smider den på tværs i feltet og her kommer Uzi først på bolden, men hans clearing rammer en Frem spiller og ryger i mål uden chance for Albert.

De efterfølgende minutter var vi lidt rystet og Frem kom til en stor chance efter 5 minutter, men afslutningen røg i side nettet.

Kort tid efter fik vi udlignet. Fønss får bolden i feltet og bliver ulovligt stoppet og dermed straffe. Oliver gav sparket til Fønss, der scorede sikkert.

Efter et kvarter var Frem tæt på. Johannes prøver at finde Uzi med en fræk aflevering, men den bliver opsnappet, men heldigvis gik afslutningen på overliggeren og ud til målspark.

10 minutter senere var Johannes drivkraften bag chancen til Fønss. Han finder flot Asim, der hurtig spiller den videre til Adam, der sender Fønss alene af sted, men hans afslutning røg forbi mål.

Bare 2 minutter senere var Fønss igen på spil, men igen manglede afslutningen kvalitet. Så ville dommeren lidt i fokus og på 5 minutter blev begge hold ramt af et gult kort, der dog ikke burde gives i en U17 kamp, men så var linjen lagt.

Kort før pausen er Frem tæt på at bringe sig foran. Et frispark lige udenfor feltet i venstre side, bliver sendt fladt til forreste, hvor spilleren hopper over bolden, men Albert reagerer hurtigt og griber bolden.

Vi startede 2 halvleg rigtig godt og allerede i det første minut blev Mo sendt af sted af Adam. Mo kommer flot igennem i venstre side og burde nok ha spillet den skråt tilbage, men han afslutter selv uden held.

Et kvarter inde i 2 halvleg får Frem deres andet gule kort og vi var hurtige til at udnytte det. Vi får igen sat Mo i en god situation i venstre side. Han snyder forsvarsspilleren, men bolden rammer overliggeren og ryger til målspark.

Så ville vi satse lidt og sende Jacub ( der havde fået det lidt bedre )  og Lav på banen, men her begik vi en kæmpe fejl og fik skiftet ud uden om linjedommeren og de må man ikke. De mange træningskampe, hvor reglerne er lidt anderledes kostede os. Linjedommeren kaldte dommeren over og sagde at han selv måtte vælge hvem af dem, der skulle ha gult for ulovlig udskiftning. Valget faldt på Jacub, der desværre blev straffet for vores fejl. Heldigvis fik de ikke begge gult.

Lige før Frem bliver fuldtallig driver Johannes bolden frem og fra omkring 25-30 meter tager han chancen og rammer bolden fantastisk, men målmanden redder flot til hjørne. På det efterfølgende hjørne er vi tæt på. Oliver vinder hovedstødsduellen og bolden havner hos Fønss, men målmanden redder igen flot.

Med et kvarter igen, tager Johannes en chance i forsvaret og ender med at miste bolden, men heldigvis var Frem ikke så effektive, så vi slap med skrækken.

Så rundede uret 79 minutter og det lugtede af en skuffende uafgjort. Men sådan skulle det ikke gå. Vi driver bolden frem og lige over på Frem’s halvdel, begår deres angriber frispark og dommeren giver ham gult. Han vælger at klappe af dommeren. I første omgang gør dommeren ikke noget, men lige pludselig går han ud til spilleren og giver ham det røde kort.

Det efterfølgende frispark sender Lav til bagerste stolpe, hvor Johannes går i duel med målmanden og Johannes kom flot op og vinder duellen. Bolden havner for fødderne af Asim, der får skovlet bolden mod mål. Amin prøver at prikke den over stregen, men rammer den ikke og bolden triller langsomt i mål. Der var lige tavshed i et sekund, da frygten for offside var der, men dommeren dømte mål og så brød jublen ud.

Men kampen var ikke slut endnu. Frem havde stadig 2 minutter og i det allersidste minut får de frispark, samme sted som vi fik, men bolden de sender i feltet vinder vi og så fløjtede dommeren kampen af og sejren var i hus.

Dagens hold: Albert ( c ) – Emil – Johannes – Oliver – Uzi – Mag – Asim – Adam – Mo – Elias – Fønss

Bænken: Lav – Jacub – Amin

Man of the match blev Oliver med 7 stemmer foran Asim med 5 stemmer.

Dagens tal:

1 minut 0-1

8 minut 1-1 Fønss ( str ) / Fønss

27 minut gult Frem

32 min gult Fønss

53 minut gult Frem

57 minut gult Jacub

79 minut gult Frem

80 minut rødt Frem

81 minut 2-1 Asim / Johannes

Tusind tak til de mange fremmødte tilskuer, for at give drengene en fed oplevelse i deres første turneringskamp på stadion.

Næste kamp er på søndag ude imod BSV

De bedste hilsner

Rasmi Khalil