Striber af mål til B1908 på Zebrafolden

234

Striber af mål til B1908 på Zebrafolden

Dagens kamp mod Avedøre på Avedøre Stadion, kaldet Zebrafolden, giver forhåbninger om, at den hidtidige magre pointhøst i efteråret er vendt og at holdet nu ser ud til at være i den forventede balance spillemæssigt, som opstarten på sæsonen tegnede til.

Der har virkeligt været kampe, hvor man udefra set har måttet tage sig til hovedet over krampagtigt spil og store afbrændere.

Sidste uges kamp ude mod Odsherred (0-1) ser ud til at være vendepunktet for holdet, og med en sejr i dag på 7-2 over Avedøre, er der grund til optimisme om en god pointhøst i efterårets sidste vigtige kampe.

Ser man på stillingen i rækken, er der pt 8 point til toppen og 3 point til bunden. En meget jævnbyrdig række med mange uventede resultater har indtil nu været karakteristisk for efteråret.

I dag så man så en jævnbyrdig 1. halvleg, hvor det tydeligt fra Avedøres side var hensigten at prøve at tæmme otterne med fysisk spil, især i starten af kampen. Men de letbenede ottere var ofte væk før tacklingerne nåede deres mål. 1-1 ved halvleg på et mål af (endelig) Larsen, som virkeligt skyldte her i efteråret. Buckhave udlignede med et uheldigt selvmål.

Urolig start på 2. halvleg, hvor otterne ikke så ud til at klar efter pausen. Men efter scoring på straffe i 2 forsøg af Lisborg gik det stærkt, og scoringer af AB samt 3 mere af Larsen og et selvmål, endte det med en sejr på 7-2. Sidste mål til Avedøre på straffe, der efter sparket kostede målscoreren et rødt kort efter brug af ukvemsord mod dommeren.

Sejren var en sejr for holdet, men det er dog nødvendigt at nævne Larsen med 4 scoringer, heraf 1 på straffe, vigtigt at nævne fin stabilitet omkring Buckhave/Glyø, og en god, hel, kamp af Festim

Tak for en god eftermiddag på Zebrafolden!

Advarsler til: AB – Larsen – Glyø

Udskiftninger: Erik Bang med August Rosenmeier

                           Saleem med Junior

                            Bielefeldt med Chernet

Tilskuere: 150

Dommer Shpend Shala