U10 sejr i stor indendørs turnering i Odense

139

Årgang 2008 deltog i weekenden i en lidt anderledes turnering end de de var vant til, nemlig Combi Cup arrangeret af B1909 (!) fra Odense.

Konceptet var, at man spillede de indledende 7 indendørs 4v4 kampe om lørdag og derefter de indledende gruppekampe i udendørs 8v8. Hvert hold stillede med 2 hold indendørs (4v4) og med 1 udendørs hold (8v8); altså i alt 17 kampe alene dag 1 og godt over 2 timers bold i benene pr spiller. En dejlig sidegevinst ved det var at børnene faldt i søvn ca. 1½ time tidligere end om fredagen, hvor vi var taget over for at undgå at skulle for tidligt op lørdag (gud hvor naivt…).

Hvis vi starter bagfra med de sene udendørs kampe, så var der overraskende god modstand. Vi havde aldrig tidligere tabt med vores 1. hold til et hold vest for storebælt før Esbjerg vand 3-1 i en kamp godt under vores vanlige standard. Helt anderledes så det ud da vi et par timer senere mødte OB. Drengene var som forvandlet og vandt sikkert 7-0.

Desværre fik vi endnu dukkert lidt senere på dagen i den direkte duel om at komme i udendørs finalen da Vejle vand 5-1. En vild kamp i frostgader, hvor der måtte graves dybt i begge lejre, og hvor jeg vil gætte på at vi vandt skudstatistikken stort, men hvor det trods alt ikke var ufortjent at de senere vindere fra Vejle vandt kampen.

I Indendørs turneringen var det en hård start med 2 skadede spillere og herefter stolpe ud fra B1908-2, som trods 7 lige kampe (4 uafjort og 3 der blev tabt med eet mål) måtte tage til takke med B finale slut spillet søndag. Her gik det nogetlunde på samme måde som om lørdagen, hvor det hele, bortset fra enkelte lyspunkter, bl.a. saksesparks mål fra Malthe, endte med en lidt skuffende exit i kvarfinalen.

Anderledes gik det for B1908-1 der ikke lod sig påvirke af lidt ændringer på holdkortet grundet skader. De fik arangeret at Sebastian blev hentet 715 lørdag morgen på Amager og nåede frem i tide til at spille 1. kampe sammen med Jatin, Jannik, William og Andreas kl 900.

Første kamp blev vundet 2-1 på 2 sene mål og herefter kørte maskinen. Indledende pulje vundet med maksimum point og mindst 2 mål i overskud i de øvrige kampe. Det gik bl.a. ud over AGF, Esbjerg, Silkeborg, Vejle, Give, Dalum og OB. Dermed var drengene klar til A-mellemrunden hvor der også blev lagt ud med 5 sejre og så var gruppen så godt som vundet og der blev slækket lidt på gas-håndtaget. 2 nederlag, men vinder af gruppen og klar til kvarfinalen mod nr 8 i gruppespillet.

Umiddelbart var vi store favoritter mod AGF, men let skulle det ikke blive… Bolden VILLE ikke ind og deres bageste mand havde en 5-6 redninger med hovedet (!) – man må ikke tage med hænder. Og da der var 30 sekunder tilbage hoppede en hale-mary fra deres bageste mand over vores bageste og så stod den 1-0 og drengene var under maksimalt pres. Der blev fumlet lidt med givningen og uret var nede på 15 sek før Sebastian fik spillet den tilbage til Jannik der lagde den videre til Jatin, der tog et træk og fyrede bolden på overlæggeren. Herefter sprang den ud til Jannk der spillede på tværs til William der med 3-4 sekunder igen sparkede bolden ind på keeperen og efterfølgende kastede sig frem og med 1 (eet) sekund igen, fik skovlet den det sidste stykker over stregen – pyhhhh! 1-1 og der skulle spilles goalden goal, hvor Andreas hurtig sendte drengene i semien.

Nu var nerverne væk igen og semien blev vundet sikkert over OB og finalen lige så sikkert over Vejle. Samlet målscore 55-22 vidner om begivenhedsrige kampe og en velfortjent turneringsejr. Tillykke til drengene!