Sjette sejr på stribe

451

DS-holdet tog den sjette sejr i sjette testkamp, da B 93 U-19 lørdag middag blev besejret 4-0 i Sundby Idrætspark. To scoringer af Patrick Bielefeldt i slutminutterne.

Spillere og ledere måtte i gang med sneskrabere inden 1. seniors kamp lørdag mod B 93 U-19, da banen ikke var ryddet helt ud til sidelinjerne. Men de måtte give fortabt mod snemasserne, og sidelinjen måtte rykkes et par meter ind med kegler i begge sider af banen.

Otterne var ramt af en del afbud på grund af småskader og ferie, men de 11 udvalgte i startopstillingen var meget veloplagte fra kampens begyndelse. Allerede efter tre minutter kunne Erik Bang bringe otterne foran efter et godt gennemspillet angreb.

Spillerne måtte i gang med skovle og sneskrabere inden kampen for at få sneen væk.

Perfekt frispark
Efter otte minutter blev det 2-0. Benjamin Fey sparkede et perfekt frispark ind i feltet, hvor det til sidst endte med, at Kristian D. Larsen skovlede bolden det sidste stykke over målstregen.

Resten af halvlegen fortsatte med B 1908 i den toneangivende rolle og med et par chancer. B 93 havde en enkelt – den var til gengæld stor – men pausestillingen blev ved de 2-0 til hjemmeholdet.

To mål af Biele
Efter pausen fortsatte otterne med livligt fodboldspil i godt tempo, men vi skulle helt hen til slutminutterne før målscoringen fortsatte. Indskiftede Patrick Bielefeldt nettede to gange – først efter godt bandespil med Khamis ‘Junior’ Akida.

Og i allersidste minut slog ‘Biele’ sejren fast til 4-0, da han opsnappede riposten fra Festim Mustafis afslutning og sendte den i mål. Næste testkamp for otterne er torsdag 2. marts kl. 18.30 ude mod Herlev (Tvedvangen).

Du kan se billeder og video fra kampen på b1908fans.dk

KAMPFAKTA
Træningskamp, lørdag 25. marts 2017
B 1908 – B 93 U-19 4-0 (2-0)
1-0 Erik Bang (3)
2-0 Kristian D. Larsen (8)
3-0 Patrick Bielefeldt (83)
4-0 Patrick Bielefeldt (90)
Advarsler: B 93 #10 (18)
Festim Mustafi, B 1908 (23)
Erik Bang, B 1908 (44)
Udvisning: Marcus Volbroek, B 1908 (80)
B 1908’s hold: Mads Funch (Ovays Azizi, 46), Benjamin Fey, Kevin Nauta, August Rosenmeier, Saleem Nanjo, Festim Mustafi (Nicklas Andersen, 46), Erik Bang (Marcus Volbroek, 62), Valdemar Mendez Brockdorff, Khamis ‘Junior’ Akida, Haitam Hajjami (David Chernet, 55), Kristian D. Larsen (Patrick Bielefeldt, 38)
Dommer: Jeff Dall
Tilskuere: ca. 40 i Sundby Idrætspark