Så åbner den nye café i klubhuset

177

Idag åbner den nye café i klubhuset. Navnet er faldet på Madhuset 8erne. Og der vil fra idag blive åbnet op for varm ret, Smoothies, juicer, Caffe Latte, “Taste” sportsdrikke og andre spændende nyheder på menuen.

Mange har fulgt forarbejdet gennem Instagram profilen “madhuset8erne” (følg dem gerne) eller gennem venskab med facebook profilen “Madhuset Otterne” (bliv gerne ven med dem).

Den ny forpagter har efter ønske fra klubben fået til opgave at gøre udvalget i kantinen en smule sundere. For at hjælpe klubben og dets medlemmer med dette er pommes fritter, onion rings og burgere foreløbigt forvist til weekenderne.

Den nye forpagter glæder sig til officielt at slå dørene op og håber at se mange af klubbens medlemmer slå vejen forbi denne uge også selvom man ikke lige har sin gang i klubben.

Ugens varme ret denne uge vil være Chili con carne med appelsin, ris og friskbagt brød. Den fås i både en voksen og en børneudgave (uden chili).