Pointdeling i Sundby: Otterne sender Kastrup ned

135
Foto: Speich Fey Film Team

B 1908 og Kastrup spillede lørdag eftermiddag 1-1 i Sundby Idrætspark. Resultatet betyder, at Kastrup rykker ned i Københavnsserien.

Kastrup havde brug for en sejr for at holde liv i håbet om endnu en sæson i Danmarksserien, da B 1908 og Kastrup mødtes lørdag eftermiddag i lokalopgør i Danmarksseriens pulje 2.

Gæsterne havde inden kampen endnu ikke fået point i 2019. Omvendt havde otterne ikke så meget at spille for, da FA 2000 fredag aften endegyldigt sikrede sig oprykning til 2. division.

Offside-fælden kiksede
Første halvleg blev ikke nogen stor fodboldoplevelse. Otterne stillede op i en uvant 3-5-2 formation, men fik ikke rigtig spillet til at køre optimalt i de første 45 minutter.

Efter en lille halv time snød Kastrups Tobias Hansen otternes offside-fælde, da han blev spillet fri og direkte med Jakob S. Jensen gjorde han det til 1-0 til gæsterne, som også var stillingen ved pausen, trods flere store Kastrup-chancer.

Hurtig udligning
Straks i anden halvleg kom der balance i målregnskabet. Efter en god aktion af Simon Sinkjær i venstre side endte bolden hos Mads Bukhave, som via Kastrups Christian Grant sendte bolden i mål. Målet blev noteret som selvmål.

Otterne havde langt mere at byde på i anden halvleg end i første, og det blev til en hel del chancer. En velspillende Gustav Drejer Hansen i Kastrup-målet forhindrede, at otterne kom foran.

Flot scoring underkendt
Kastrup scorede et kvarter inde i anden halvleg et flot mål, men desværre for holdet fra 2770 blev det underkendt for offside. I kampens overtid havde Martin Kyster et flot langskud, men en lige så flot redning af Kastrup-keeperen.

Dermed endte det 1-1, og da Ishøj samtidig fik point mod Fremad Valby, må Kastrup en tur ned i Københavnsserien. B 1908 spiller igen på lørdag 8. juni hjemme mod Union i Sundby Idrætspark kl. 13.00

KAMPFAKTA:
Danmarksserien, pulje 2
Lørdag 1. juni 2019

B 1908 – Kastrup 1-1 (0-1)
0-1 Tobias Hansen (29)
1-1 Selvmål, Christian Grant (47)
Advarsler: Jon Andersen, Kastrup (26)
Martin Lisborg, B 1908 (80)
Joachim A. Jensen, B 1908 (87)
B 1908’s hold: Jakob S. Jensen, Joachim A. Jensen, David Chernet, Johannes Marcher, Simon Sinkjær (Khamis ‘Junior’ Akida, 73), Patrick Bielefeldt, Martin Kyster, Martin Lisborg, Kristian D. Larsen (Shimal Ado, 62), Thomas Overgaard Christiansen, Mads Bukhave (Admir Sabic, 84)
Dommer: Sebastian Aagerup
Tilskuere: 318