Ny sejr i træningskamp for DS-holdet

216

B 1908 vandt lørdag 3-1 over Liria FK fra Sjællandsserien i vinterens anden træningskamp. Khamis ‘Junior’ Akida scorede to gange og Kristian D. Larsen en gang for otterne.

Nøjagtig som i årets første træningskamp stillede B 1908 med to forskellige hold – et i første halvleg og et i anden halvleg – da Liria FK fra Sjællandsserien lørdag gæstede Sundby Idrætspark.

Kampen blev afviklet på stadionbanen, og det var gæsterne fra Liria, der åbnede kampen bedst med stor optimisme og en del afslutninger. Der kom dog ingen mål i kampens første 45 minutter.

Brændt straffespark
Anden halvleg blev indledt med et straffespark til Liria begået af målmand Oliver Andersen, men han gjorde det godt igen med en fodparade på den store chance. Otterne ville også være med: Khamis ‘Junior’ Akida ramte overliggeren.

Mod kampens slutning kom så målene: Først Kristian D. Larsen og derpå Khamis ‘Junior’ Akida to gange. De to spillere var virkelig i hopla. Liria fik reduceret kort før tid til slutfacit 3-1 til B 1908.

KAMPFAKTA
Træningskamp, 2. februar 2019
B 1908 – Liria FK 3-1 (0-0)
1-0 Kristian D. Larsen (77)
2-0 Khamis ‘Junior’ Akida (84)
3-0 Khamis ‘Junior’ Akida (87)
3-1 Ukendt spiller, Liria (88)
Advarsler: Mathias Bukhave, B 1908 (18)
Ukendt spiller, Liria (34)
Ukendt spiller, Liria (38)
B 1908’s hold, 1. halvleg: Oliver Andersen, Mikkel Knudstrup, Mathias Bukhave, Saleem Nanji, Johannes Marcher, Valdemar Mendez Brockdorff, Simon Sinkjær, Martin Kyster, Martin Lisborg, Sipan Ibrahim, Mads Bukhave
B 1908’s hold, 2. halvleg: Oliver Andersen, Benjamin Fey, Joachim A. Jensen, David Chernet, Patrick Fleischer, Festim Mustafi, Kristian D. Larsen, August Rosenmeier, Patrick Bielefeldt, Khamis ‘Junior’ Akida, Admir Sabic
Dommer: Christian Lundquist Iversen
Tilskuere: ca. 30 i Sundby Idrætspark