Ny cafe i B 1908

206

Mød vores nye forpagter af cafeen i B 1908.

Lene Stender Hansen overtager driften af cafeen i klubben fra januar 2019 og hun glæder sig til at komme i gang:

”Jeg har kommet i klubben i mange år efterhånden og hver gang gået derfra med ideer og inspiration til hvordan jeg cafeen kan blive et samlingspunkt, ja ligefrem et hjerte i B 1908. Da muligheden bød sig vidste jeg hurtigt at jeg ville søge forpagtningen. Jeg vil lave lækker, sund mad, der dufter og smager. God kaffe, ordentligt brød og frugt. Og bare rolig: Vi kommer også til at have noget grillmad til dem der vil have det.

Vi har mange planer og drømmer for cafeen og klublivet og håber inderligt at I vil tage godt imod os og bruge cafeen når vi kommer i gang. Jeg glæder mig i hvert fald til at møde jer alle sammen.”, siger Lene Stender Hansen

Bestyrelsen i B 1908 er glade for at aftalen er kommet på plads.

”Det er en i livsnerve i klubben at have en cafe som medlemmer bruger og bakker op. Det er her man mødes før eller efter træning og kamp – eller måske en dag slår et smut forbi til en kop kaffe eller aftensmad uden sportsligt ærinde. Fordi det er hyggeligt, der er lækker mad og godt selskab. Derfor har vi fra bestyrelsens side brugt både kræfter og økonomi for at give den nye cafe den bedst mulige start. Vi er meget glade for at Lene Stender Hansen har sagt ja til at løfte opgaven og vi håber alle medlemmer vil benytte sig endnu mere af cafeen i fremtiden.”