Nulløsning mod topholdet

243
Foto: Speich/Fey Film Team

Der blev ikke scoret, da AB Tårnby og B 1908 mødtes lørdag eftermiddag i lokalopgøret på Tårnby Stadion.

B 1908 var uden sygdomsramte Benjamin Fey og karantæneramte Rune Christensen, da topholdet AB Tårnby tog imod til lokalopgør lørdag eftermiddag. Hjemmeholdet havde smidt mange point i de seneste kampe op til matchen og var opsat på en sejr.

Det samme var B 1908, der fortsat arbejder på at lægge den afgørende afstand til holdene, der er i nedrykningsfare. Men nogen stor fodboldkamp blev det aldrig, og vurderet over hele kampen var en pointdeling vel fair nok.

Mål underkendt for offside
Begge hold tilspillede sig nogle pæne chancer i løbet af kampen. For otterne var Kristian D. Larsen tæt på i slutningen af første halvleg, og Martin Lisborg fik en stor chance i kampen slutning. Tilmed fik Mathias Bukhave annulleret en scoring for offside.

Ligeledes mod slutningen af kampen havde AB Tårnby en god mulighed, men Ovays Azizi i B 1908-målet fik reddet flot. Dermed sluttede det med 0-0. Næste opgave for B 1908 er hjemme mod Avedøre på lørdag 6. maj kl. 13.00.

Se kampen på b1908fans.dk HER

KAMPFAKTA
Danmarksserien, pulje 2
Lørdag 29. april 2017
AB Tårnby – B 1908 0-0
Advarsler: Saleem Nanji, B 1908 (40)
Ricky Gotland, AB Tårnby (50)
Haitam Hajjami, B 1908 (73)
Khamis Akida, B 1908 (75)
Nishar Yawar, B 1908 (90)
B 1908’s hold: Ovays Azizi, Nicklas Andersen, Mathias Bukhave, Kristian Glyø, Saleem Nanji, Festim Mustafi, Erik Bang (Valdemar Mendez Brockdorff, 56), Abdoulie Njai (Haitam Hajjami, 67), Martin Lisborg, Khamis Akida (Kevin Nauta, 85), Kristian D. Larsen
Dommer: Jeff Dall
Tilskuere: ca. 200 på Tårnby Stadion