Kampflytning

Kampene fastlægges halvårligt af DBUKøbenhavn, og for de fleste kampe – hvor der ikke er påsatte dommere – fastsætter hjemmeholdet selv kamptidspunkt inden for den givne uge. Klubbens mulighed for at redigere hjemmekampene ligger typisk 1-3 uger før sæsonstart, fx fra midt juli til begyndelsen af august.

Hvis man som træner har bestemte ønsker til kampdage og –tidspunkter er det altså bedst og lettest at kontakte kampfordeler ca. 2 uger inden sæsonstart.

Ved flytning herefter skal modstanderen (og for nogle rækker også DBUK) acceptere flytningen.

Derfor: kontakt først modstanderholdet for at få dem til at acceptere flytningen og aftal et nyt kamptidspunkt.

Herefter: kontakt klubbens kampfordeler (pt. Jens Henrik, på administrator@b1908.com eller telefon 50508271), der sender ønsket igennem Kluboffice.

Modstanderne har så 3 dage til at svare, hvorefter ønsket bliver slettet. Man skal selv holde øje med, om kampen er flyttet i DBU App’en. Hvis ikke flytningen bliver accepteret, kan man så evt. prøve igen.

Kampe kan kun flyttes, hvis det gøres mere end 3 dage før.

Ved modstanderønsker: disse videresendes til trænere eller holdledere, der så har højst 3 dage til at acceptere eller afvise. Det er derfor vigtigt, at holdenes kontaktadresser er opdaterede på hjemmesiden. Kontakt evt. Thomas via administrator@b1908.com.