KIES Samarbejde

KIES samarbejde

KIES og B 1908 Amager

KIES står for Københavns Idræts Efter Skole, som er placeret i Valby Idrætspark med ikke blot gode muligheder for at spille fodbold, men også med et fantastisk godt setup af boliger, skolelokaler, kiesogb1908sociale omgivelser, køkken, kantine og meget mere. Vi skal kke glemme hele staben af dygtige og engagerede medarbejdere.

Et år på efterskole er måske det mest fantastiske i et ungt menneskes liv, ofte det første år, hvor en 15-16 årig dreng eller pige for første gang bor væk fra sit eget hjem. På KIES er det fodbold og håndbold som er i centrum ud over skolegangen, hvor man tager 9. eller 10. klasse. Eleverne bor i huse, hvor der er tildelt en husleder.

Boldklubben 1908 Amager har i et par år samarbejdet med KIES, hvilket er berigende for B 1908 Amager og efter hvad vi får af vide en fantastisk oplevelse også for eleverne samt ofte deres forældre. Vi har som klub gode værdier og det ser ud som om, at alle dem som vælger at spille fodbold hos B 1908 Amager i det år, hvor de er på efterskole, de også har gode værdier. Forældre kan stole på, at vi i den tid vi har deres børn til fodbold, at vi betragter dem som vores børn og tager os rigtigt godt af dem.

Kies drenge som spiller i B1908 i sæsonen 2012-2013:

kies08fra2012til2013
10 fantastiske drenge som valgte B1908, hvor vi har en god blanding af elitær og breddehygge, det giver en følelse af at have et andet hjem, mens man er på efterskoler.

Selv om forældrene ofte bor 50-100 kilometer væk, så kommer de ofte med til kampe hos B 1908 Amager og det giver et ekstra plus at forældre bakker deres børn op. Vi har endnu ikke været ude for, at KIES elever og deres forældre “ikke” hurtigt bliver en del af B 1908 Amager familien.

Man skal vælge klub
Når man tager et år på fodboldefterskolen i Valby, så skal man selv vælge klub. For der er godt nok træning hver morgen med meget dygtige fodboldtrænere, men om aftenen spiller man i den klub, som man vælger. Det betyder, at en elev på KIES med en god klub som f. eks. B 1908 Amager, så betyder det omkring 8 gange fodbold hver uge. Morgenen bliver brugt på specifik- og tekniktræning, mens aftenen bliver brugt som hold. De som træner fitness oven i er oppe på omkring 12 træningspas pr. uge.

Det betyder naturligvis, at man ved et år på KIES flytter sig som fodboldspiller, men vi kan også se, at man flytter sig som menneske.

KIES sæsoner
I sæsonen 2011-2012 begyndte vi et samarbejde og havde et par spillere fra KIES som valgte B 1908 Amager. Den sæson vandt B 1908 Amager med et fantastisk hold af 95- og 96spillere 2. division for U17 og kom i pokalfinalen, hvor vi spillede lige op i den ordinære og ekstra spilletid med 1. divisionsholdet Hvidovre. Vi tabte desværre på straffe.

I sæsonen 2012-2013 er samarbejdet blevet voldsomt udbygget. Dels har vi fået tilgang af en spiller som året før gik på KIES men spillede i en anden klub imens, og dels har vi fået ti spillere fra KIES til vores U17 afdelingen. De spiller delvis på vores divisionshold og delvis på vores divisionsreservehold. Der er stor rotation, så vi bruger mange spillere i løbet af en sæson. Vi er utroligt glade for vores KIES drenge, de giver lige det ekstra pift til Amagers bedste U17 hold, det gør at vi kan stille to stærke A hold.

Menneskeligt vil det være svært at sige farvel, når de til sommer rejser hjem til deres hjemstavn efter skoleåret. De er blevet vores drenge og at sige farvel er næsten umenneskeligt. For de bliver vores kammerater og deres familier falder godt ind.

Nogle vælger at blive i København og så opstår muligheden for, at vores nye venner kan blive i B 1908 Amager.

Som KIES elev skal man tænke godt over at vælge B 1908
Vi vil i den kommende tid bringe flere udtalelser og interviews fra KIES elever og deres forældre, hvor de fortæller om opholdet i B 1908 Amager. B 1908 Amager vil også i fremtiden fra sommer 2013 gerne opfordre KIES elever at tale med vores klub om at spille i vores farver. Vi garanterer en klub ud over det sædvanlige, ja en storbyklub, men i udkanten af byen med nem adgang via bus fra KIES til vores klubhus.

B 1908 Amager havde i 2013 i alt 1.201 medlemmer, hvoraf de omkring 800 spillede i vores børne- og ungdomsafdeling. Vi går op i mennesket, vi bruger meget tid på vores spillere og hjælper dem med næste skridt videre i deres fodboldkarriere. B 1908 Amager er dygtige til at udvikle spillere og sender dem gerne videre til storklubberne i Danmark

KIES i sig selv er en fantastisk oplevelse, men at spille i B 1908 Amager samtidigt gør det helt perfekt.

Vi kan i B 1908 Amager stærkt anbefale både piger og drenge som vil på efterskole med fodbold, at man vælger at søge ind på KIES til 9. eller 10. klasse, det er et helt fantastisk sted og bliver det bedste år i de unges liv. Besøg deres Hjemmeside.