“Jakse” årets spiller 2019

144

“Jakse” årets spiller 2019

Normalt kårer vi “Årets spiller” på generalforsamlingen, men da den er udsat på ubestemt tid, foregik det tirsdag ved 1. seniors første forsamling med spisning i vores have.

Det blev en af vores rigtig gode målmænd, Jakob S. Jensen (“Jakse”), der fuldt fortjent modtog pokalen for 2019. “Jakse” havde i 2019 sin klart bedste sæson i B1908 som en sikker og reaktionsstærk sidste mand, der i nogle kampe ene mand skaffede os point men altid udstrålede den sikkerhed, der gjorde holdet trygt. “Jakse” arbejder altid med sig selv, til træning og mentalt til kampe, han er ambitiøs og ærekær, vil vinde de små kampe i kampen og naturligvis kampen med holdet. Han fylder meget – til træning, til kampe og uden for banen – og er et rigtig god eksempel på den gode 08’er. Hans 2019-sæson viste ham som en af de bedste Danmarksserie-målmænd i landet.

Tillykke!

Bestyrelsen/Jens Henrik