Fuld fart på piger årgang 2011/12

67

Nu har vi proaktivt startet en ny pigeårgang op i august måned de sidste 4 år. Vi er hvert år startet ud med en trup på 3 piger og har så langsom bygget på. Vores U11 årgang måtte i går bestille trøje nummer 30 til årgangen. De startede også ud som 3 piger en august dag på græsbanen bag klubhuset.

Måske er det kvindelandsholdets success ved EM. Måske er det et lidt grundigere forarbejde end de tidligere år. Vi ved det ikke. Men der dukkede 14 piger op til til første træning og det fortsætter med telefoniske og skriftlige meddelelser fra forældre der gerne ser deres lille pige starte til fodbold.
Traditionen tro bliver pigerne trænet af lidt ældre piger samt en voksen træner. Til årgang 2011 og 2012 har Silje og Nanna fra årgang 2003 meldt sig. Kombinationen af børnetrænere og voksentrænere har vidst sig som en stor succes. Den er med til at udvikle de unge piger som skal tage ansvar for at arrangere træningspas, holde disciplinen og skabe en kultur samtidig med at de bliver dybere forankret i klubben. De fungere som rollemodeller for de små piger og har en helt anden kemi med pigerne end en voksentræner kan opnå.
Det er meningen at der i forældregruppen skal findes en eller flere forældre trænere indenfor et halvt års tid. Det er lykkedes 4 gange før så mon ikke det vil lykkes igen i år.
Der er stadig åbent for tilmeldinger. For info så kan man henvende sig til Thomas Hansen på 22813030 eller thomas@b1908.com