Endnu en rigtig gammel.

68

Endnu en af Onsdagsholdets aktive spillere har passeret de 80 år.
Det er Torben Olesen, som d. 8. juni fyldte rundt.

 

I 1947 da Torben er 9 år bliver han sammen med en kammerat fra Valmuevej meldt ind i fodboldklubben Standard. Tre år senere retter han fejlen og skifter til B1908, hvor han starter som målmand på 2. lilleput. Spiller siden målmand på 1. drenge, 1. junior og 1. og 2. ynglinge.
På 1. senior bliver det kun til nogle træningskampe som 1. holds målmand, for her er der hård konkurrence fra de etablerede 1. holds målmænd Pyt og Per Clemmensen.

Spiller herefter ude i marken på 2. og 3. senior. Er for doven til al den træning.
Holder en pause på 8 år fra fodbolden, indtil han en dag er oppe for at se sin søn spille lilleput fodbold. Old boys mangler en mand. Torben låner et par støvler, spiller med og har gjort det lige siden.
Foretrækker i dag at spille h. back. Har spillet alle pladser på et fodboldhold med undtagelse af v. ving, for han er ”etbenet”.

Har indtil i dag været medlem af B1908 i 68 år.
Har siddet i spilleudvalget og været med til at sætte 1. holdet.
Har sammen med fætter Kurt Olesen været holdleder for veteranerne, som i 1988 vandt deres række.
Har i mange år været aktiv spiller på Onsdagsholdet, selvom knæ og ryg efterhånden kræver længere og længere rekreationspauser.

 

Med Torben har Onsdagsholdet i dag 4 OLDinge spillere, som stadig er aktive på en fodboldbane, selvom, de har passeret de 80 år.
De tre andre er Helge Nielsen (86 år), Christian Vestergaard (83) år og Vagn Jacobsen (81) år.

Med sportslig hilsen
Allan Jacobsen