Emil Seistrup bliver ny træner for 3. senior

174

Bestyrelsen er rigtig glade for at kunne præsentere Emil Seistrup som ny træner for 3. senior. Emil har spillet en stor del at sin ungdomstid i B1908, men har også været en tur forbi FC Amager og Kastrup boldklub. Han har tidligere trænet forskellige ungdomshold, og var også med til at starte et 7-mands seniorhold i B1908. Emil har således god erfaring som både spiller og træner.

Der vil fortsat være et tæt samarbejde mellem 2. og 3. senior, og trænerteam vil herefter bestå af følgende: Morten Seier cheftræner 2. senior Martin Kyster, ass. træner 2. senior Emil Seistrup, cheftræner 3. senior

Vi ønsker Emil velkommen som seniortræner i klubben og ser frem til et rigtigt godt samarbejde.