DS-holdet tilbage på sejrskurs

288
Foto: Speich Fey Film Team

B 1908 vandt lørdag 1-0 over Dragør fra serie 1 i en træningskamp. Fredag drager holdet på træningslejr til Tyrkiet, hvor der venter to træningskampe.

Vel er resultaterne ikke de vigtigste i træningskampene, men efter tre nederlag på stribe var det alligevel rart at kunne varme sig med en sejr i lørdagens råkolde testkamp i Sundby Idrætspark, hvor modstanderen var Dragør fra serie 1.

Dragør kæmpede godt i første halvleg, men det var otterne, der kom frem til de største chancer. Der skulle dog et straffespark til, før at B 1908 fik bolden puttet i kassen. Martin Lisborg scorede fra pletten godt ti minutter før pausefløjtet.

Ekstra tryk på efter pausen
Efter pausen lagde otterne ekstra tryk på, men effektiviteten i afslutningerne haltede. Først mod slutningen af kampen fik Dragør et par chancer, men det endte med 1-0 til hjemmeholdet.

Det trofaste hjemmepublikum må nu vente nogle uger med at se holdet i aktion igen, med mindre man altså rejser udenlands. Spillerne tager nemlig på fredag på træningslejr i Tyrkiet, hvor der venter to træningskampe – mod Vanløse IF og mod et schweizisk hold.

KAMPFAKTA
Træningskamp
Lørdag 24. februar 2018
B 1908 – Dragør 1-0 (1-0)
1-0 Martin Lisborg (strf. 34)
Advarsler: Dragør (59)
Jesper Larsen, B 1908 (62)
B 1908s hold: Jacob S. Jensen, Mathias Bukhave, Martin Kyster (Kasper Autrup, 70), Benjamin Vielsted, James Goddard (Khamis ‘Junior’ Akida, 46), Jesper Larsen, Festim Mustafi (Benjamin Fey, 37), Martin Lisborg, Saleem Nanji, Patrick Bielefeldt (Admir Sabic, 70), Mads Bukhave (Kristian D. Larsen, 46)
Dommer: Lars Askengren L. Petersen
Tilskuere: ca. 30 i Sundby Idrætspark