Corona-opdatering

149

Corona-opdatering

Tingene ændrer sig hele tiden, og senest er der kommet nye nationale restriktioner, som betyder revideret Corona protokol.
I forsøget på at give overblik, har vi samlet 10 bud på det væsentligste, I som trænere og holdledere og medlemmer skal forholde jer til. Noget er nyt – noget kender vi i forvejen. De 10 bud er ikke fyldestgørende og ikke mejslet i sten, og der er næsten garanti for, at der kommer ændringer. Men det klarer vi også.
 
Nedenstående gælder frem til og med søndag den 5. oktober eller indtil andet kommunikeres ud.
Vi er opmærksomme på, at der i øjeblikket kommer meget information, og at alle i forvejen yder en kæmpe indsats for at imødekomme krav og regler. Men husk nu alligevel på, vi gør det for aktivt at bidrage til smittebekæmpelse og ikke mindst sikre, at vi holder gang i fodbolden.
1. På både ny og gammel kunst må der ikke være forældre og tilskuere indenfor hegnet; hverken til træning eller kamp (se flere detaljer i opslaget 12/9) -> dette forlænges til 5. oktober.
2. Forsamlingsforbuddet på 50 gælder for det samlede antal spillere, trænere og tilskuere. Selv til en 8M-kamp kan man hurtigt nå grænsen, hvis hvert hold har bare 10 tilskuere. Som træner har du i forvejen rigeligt at se til og skal have fokus på fodbold, så tag fat på holdleder eller en forælder, så de kan kan hjælpe med at værne om klubbens Corona-tiltag ifm. kamp.
3. Bed forældre og tilskuere på din årgang/hold om tage en klapstol med til hjemmekampe (og ude), så de kan sidde ned og holde afstand.
4. Alle omklædningsrum og det store mødelokale er lukkede.

5. Al færdsel indenfor i klubhuset skal være iført mundbind (gælder ikke, hvis man er under 12 år, eller når man sidder og spiser). Madhuset 8’erne forvalter retningslinjerne.
6. Sociale arrangementer ifm. fodbold bedes aflyst, fx fællesspisning i klubben (NYT).
7. Håndtering af de konkrete situationer (4 scenarier) kan findes i opslaget fra tirsdag den 15. september og på klubbens hjemmeside.

8. Proaktiv kommunikation til udebanehold, som kommer på besøg. Holdleder (evt. træner) bedes tage fat på modstanderhold og informere om,
– at omklædningsrum er lukkede
– at tilskuere ikke kan opholde sig på selve kunstarealet
– at tilskuere bedes tage klapstole med, så de kan sidde ned og holde afstand
– at de gerne må begrænse antallet af “medrejsende”, så vi ikke kommer i konflikt med forsamlingsforbuddet.
9. Overhold de almindelige gængse regler for afstand og hygiejne ved færdsel i klubben. Fx sprit af, antal trænere i materialerum, vask og brug af overtrækstrøjer, afspritning af små mål osv.
10 Alle trænere og ledere bedes aktivt sørge for at diverse information løbende bliver kommunikeret videre til spillere, forældre og modstandere samt andre med gang i klubben. Det kan være med egne opslag i holdets fb-gruppe eller lignende og/eller med henvisning til vores hjemmeside eller officielle fb-sider.
Hilsen fra “Coronaudvalget”.