B1908 sætter pris på mangeårige frivillige: Guldnåle til Dex, Zepp, Bjarne Fey og Eddie Sømmerly

75

I det, der jo stadigvæk er vores 110-års jubilæumsår, har B1908’s bestyrelse besluttet at tildele Bjarne Fey, Bjarne “Zepp” Christiansen, Johnny “Dex” Pedersen og Eddie Sømmerly B1908’s guldnål for deres mangeårige, store og meget dedikerede arbejde for klubben.

Uden deres indsats havde klubbet ikke set ud, som den gør i dag, og det er meget positivt ment. Alle 4 fik overrakt deres nål ved en lille eksklusiv brunch i forbindelse med 1. holdets sidste hjemmekamp. Rigtig mange tak for indsatsen (der jo forhåbentlig fortsætter) og tillykke med guldnålen.

Bestyrelsen B1908