‘Agge’ sørgede for et point mod Frederikssund

169
August Rosenmeier scorede otternes mål mod Frederikssund.

August Rosenmeier scorede B 1908’s mål, da DS-holdet lørdag eftermiddag spillede 1-1 mod Frederikssund.

B 1908 skulle lørdag eftermiddag forsøge at rejse sig efter sidste lørdags klare nederlag til AB Tårnby. Det lykkedes til dels. For efter at have været bagud 0-1 ved pausen mod Frederikssund, kæmpede holdet sig tilbage og fik det ene point.

Otterne fik kampen første chance, da Benjamin Fey måtte se sit direkte frispark pareret af Frederikssund-keeperen, men generelt havde otterne svært ved at få spillet til at fungere i første halvleg.

Boldtab førte til mål
Efter godt en halv time fik Frederikssund mulighed for en hurtig omstilling, da otterne tabte bolden midt på banen. Inden foran mål endte gæsternes Frederik Grønbæk Sommer med at bringe sit hold foran 1-0.

B 1908 kunne have udlignet fem minutter senere, da et stærkt indlæg fra Jesper Riis landede i panden på Kristian D. Larsen, men han fik ikke vinkel nok på sit hovedstød, og så kunne Frederikssunds keeper forhindre en udligning.

‘Agge’ med sjælden scoring
Otterne kom noget bedre ud til anden halvleg, hvor både Saleem Nanji og Martin Lisborg havde gode muligheder. Den første fik Kristian D. Larsen dog på et fint angreb sat op af Benjamin Fey i venstre side, men FIK-keeperen reddede til hjørnespark.

Hjørnespark sendte Martin Lisborg ind foran mål, hvor August ‘Agge’ Rosenmeier headede bolden i nettet. Frederikssund appellerede for frispark i situationen, men dommeren anerkendte målet efter rådslagning med sin linjedommer.

Lige forbi stolpen
Først i kampens slutminutter var der igen bud efter målene. Første havde Frederikssunds Christian Helev en stor hovedstødschance, som Mads Dalby Bjørn klarede. Og i fem minutters overtid afsluttede Shimal Ado lige akkurat på den forkerte side af målstolpen.

Det blev kampens sidste spark, og dermed endte kampen med pointdeling: 1-1. På lørdag 12. oktober skal B 1908 i aktion igen, når turen går til Greve. Kampen fløjtes i gang klokken 13.

KAMPFAKTA
Lørdag 5. oktober 2019
Danmarksserien, pulje 2
B 1908 – Frederikssund 1-1 (0-1)
0-1 Frederik Grønbæk Sommer (33)
1-1 August Rosenmeier (62)
Advarsler: Johannes Marcher, B 1908 (25)
Casper Dani Damsgaard, Frederikssund (45)
Shahab Khoshival, Frederikssund (56)
Martin Lisborg, B 1908 (57)
Christian Helev, Frederikssund (68)
David Chernet, B 1908 (68)
August Rosenmeier, B 1908 (81)
B 1908’s hold: Mads Dalby Bjørn, Benjamin Fey, Mathias Bukhave, David Chernet, Johannes Marcher (Patrick Bielefeldt, 81), Simon Sinkjær, Martin Lisborg, August Rosenmeier (Shimal Ado, 81), Jesper Riis (Kasper Autrup, 75), Saleem Nanji, Kristian D. Larsen
Dommer: Simon Duerlund Rasmussen
Tilskuere: 191 i Sundby Idrætspark