8er præstation af en anden verden

258
U14 slog Næstved i østrækken

Der sker ting og sager i vores U14 afdeling hos B1908. Årgang 2003, som vi altid har vidst, var gode, som spiller i Øst, men som ind imellem har været ustabile.

Når man ser dem jævnligt og måske kan der gå en måned imellem i vinterhalvåret, så kan man nemmere se, når der virkeligt sker noget. Lørdag på Kunsten var en oplevelse, som ikke kan eller skal gå ubemærket hen. En dejlig dag i dejligt vejr.

På besøg var Næstved, som i oktober slog vores drenge ikke mindre en 7-1. Men der er sket ting og sager i årgangen, som på et tidspunkt blev trænet af “Center” og nu siden af Tomas Hansen, som vi for et par år siden rekrutterede ind via datidens U17 afdeling.

Hold da op en forskel

Man troede jo næppe sine egne øjne, drengene spillede super flot fodbold, hvor de udfordrede og ikke var bange for fremadrettede driblinger, shortpassing og boldbesiddelse under pres. De spillede ofte modstanderen tynde. De turde spille.

Og det kunne de sagtens gøre, for i store perioder af kampen kunne Næstved simpelt hen ikke følge med 8erdrengene i spillet og det gav et retfærdigt udslag i kampens udvikling.

En 8ersejr man vil huske

Der blev skabt 6-7 virkeligt flotte chancer og vi scorede på de 4 af dem. Vi kom foran og så fik Næstved helt ufatteligt tildelt et straffespark, på en så klar snydehandling, som jo desværre samles op fra TV. Det med at “hov jeg bliver tacklet, lad mig hoppe en meter og falde til jorden”. Man må da håbe, at nogen tager sig af at tale med en sådan spiller.

Men der blev udlignet til 1-1, og så måtte drengene på den igen. Der gik ikke et minut før 8erne via et vanvittigt flot fremspil satte tvivlen til vægs, 2-1 til drengene, og symbolsk at man fik straffet en snydehandling på stedet og så øjeblikkeligt.

8erne ville mere

Men drengene ville mere og gjorde det via fremragende spil og mål til 3-1 og 4-1, inden Næstved til sidst fik reduceret til lutresultat 4-2. B1908´s U14 fører dermed Øst rækken efter første runde. Fuldt fortjent sejr til banens bedste hold.

Hvad så nu?
Ja men træerne vokser ikke ind i himlen af sig selv, og drengene behøver absolut ikke føle sig presset. Men en god træner og fortsat mange ting at forbedre, så må man fortsat se det som et udviklingshold, med gode spilere og nogle få endda MEGET dygtige spillere.

Der er plads til mange forbedringer, herunder opmærksomheden, se op før man spiller bolden, at bevare fokus og så spille bredt under pres og ikke ind i banen i bageste led. De chancer som modstanderen fik i dag var skabt af personlige fejl, de kan udryddes. Tag en kamp af gangen og bliv bedre, der skal nok komme flere sejre.

STORT tillykke til Træner Tomas Hansen og hans drenge med den overbevisende sejr.

 

JA