Sidste hjemmekamp for U17 bød på 3 point og godt spil

44

Efter det flotte comeback imod Næstved, så skulle det følges op med den sidste hjemmebanekamp imod GVI, som slog os ud af pokalen.

Så vi var opsat på revanche og GVI skulle bruge 3 point for at overleve i rækken. Så en kamp med forskellige udgangspunkter.

Det var som sædvanligt meget blæsende på den nye kunst og GVI startede i medvind. Men vi fik lov til at spille fodbold ned bagi og blev på ingen måde stresset.

Vi blev tvunget til en tidlig udskiftning, da Julius ryg ikke kunne holde. Ind kom Olabi og det var ikke et skidt bytte, men det kommer senere.

På trods af modvinden, så sad vi rigtig meget på spillet. Allerede i det 6 minut kommer Oliver over venstre kanten og slår et farligt indlæg, der bliver clearet til hjørne. På det efterfølgende hjørne er Silas tæt på at score ved bagerste stolpe.

Efter et lille kvarter ville Albert skabe lidt spænding. En aflevering til Lau ryger lige ud til deres angriber, der dog valgte at sparke til op i hænderne på Albert, så Albert slap med skrækken.

I den anden ende får Mo taget en god drible tur på venstre kanten, desværre ryger afslutningen lige forbi det lange hjørne. Det ville Sigurd ikke stå tilbage for, så minuttet senere tager han en drible tur på højrekanten og finder Olabi skråt tilbage, men afslutningen sad lige på målmanden.

Midt i halvlegen skaber Olabi noget plads og finder Grevy, men afslutningen ryger snert forbi. Minuttet senere får Grevy så scoret, men der bliver fløjtet korrekt for offside. I den her periode sad vi tungt på spillet.

Behnke finder med en gude afleveringen et helt fri Mo, der tæmmer bolden med ydersiden af foden, men afslutningen med venstre røg over mål. Mo blev desværre ramt af en forsvarsspiller og måtte lade skifte ud.

Efter en halv time, har vi hjørne og returen lander for fødderne af Lau, men afslutningen manglede lige lidt.

Så var det ved at gå galt. Gvi har et indkast, som de kaster langt. Returen ryger lige til deres midtbane spiller, der rammer den lige i røven, men Albert er hurtig nede og redder skuddet.

Så 0-0 i pausen.

Anden halvleg er kun 3 minutter gammel, da Uzi finder Grevy, der nok burde ha ladet den gå til Elijah, men Grevy afslutter lige på målmanden. Men ikke lang tid efter kom forløsningen. Oliver slår et indlæg, der bliver blokeret, men Oliver er hurtig over returen og driver bolden ind i feltet og med en tvær aflevering tæt ind under mål, finder han Olabi der kan sparke den ind i et tomt mål.

I starten af 2. halvleg skabte Elijah lidt spænding, da hans tværaflevering, bliver opsnappet og sender en GVI spiller alene af sted imod Albert. Reiter kommer flot retur og presser spilleren, der sparker forbi mål.

10 minutter senere, vinder Behnke duellen efter et GVI målspark og sender Grevy alene af sted med en hoppende bold. Målmanden kommer ud og Grevy lobber den over ham, men desværre også over målet.

Med et kvarter igen bliver kampen mere eller mindre afgjort med 2 hurtige scoringer. Først slår Oliver et tidligt indlæg til Grey, der scorer sikkert. Ret hurtig efter finder Uzi en helt fri Olabi, der tager et træk og med et flot langskud scorer til 3-0

Olabi var dog ikke helt færdigt og i overtiden, finder Behnke ham og med endnu et langskud fuldfører Olabi sit hattrick.

Dagens hold: Albert – Sigurd – Lau – Reiter – Oliver – Uzi – Behnke – Julius – Mo – Silas – Grevy

Bænken: Lauritz – Olabi – Elijah

Man of the match blev Uzi

Dagens tal:

46 min 1-0 Olabi / Oliver

66 min 2-0 Grevy / Oliver

69 min 3-0 Olabi / Uzi

80 min 4-0 Olabi / Behnke

Næste kamp er sæsonens sidste, hvor vi skal på besøg hos HIK lørdag d. 18/11 kl. 12.00