3 år bag disken slutter snart

287

Selveste juleaften bliver sidste arbejdsdag i Cafe Otterne for Isabelle Ruch Svendsen og Thomas Førsterling. Derefter er det slut med at lave dagens retter og være til stede i klubhus mange timer dagligt. ”Det kommer vi helt sikkert til at savne. Alle de hyggelige snakke over disken og at være tæt på så mange af klubbens medlemmer hver dag. Vi har lært rigtig mange skønne mennesker at kende igennem de snart tre år vi har forpagtede Cafe Otterne.”, fortæller Isabelle.

”Til gengæld bliver det altså også skønt at kunne disponere lidt mere over sin egen fritid. Ved siden af at drive cafeen har vi begge skulle passe vores arbejde ude i virkeligheden og det har nogen måske lidt glemt en gang imellem når de ikke har været 110 % tilfredse med cafeen. Så stor tak til de mange som støttet og hjulpet os gennem tre år.”
Både Isabelle og Thomas fortsætter i klubben og glæder sig til igen at kunne deres drenge spille kampe og nyde livet med familie og venner.

Bestyrelsen i B 1908 takker Isabella og Thomas for deres indsats i klubben.
”Det er en stor tillidserklæring fra klubben at tildele forpagtningen af cafeen. Det er på mange måder hjertet i klubben og kan kun drives med kæmpe engagement, humør og tålmodighed. Oftest på utaknemlige tidspunkter og uden den store økonomisk gevinst. Vi takker Isabelle og Thomas for at have løftet opgaven og glæder os over at de stadig ønsker at være en del af klubben.”

Der er fundet ny forpagter af cafeen, som overtager driften fra 1. januar 2019.