2300 Amager – seneste nyt

199

2300 Amager – er et ungdoms samarbejde mellem Fremad Amager, B1908 og Sundby BK. Samarbejdet skal sikre, at de bedste spillere fra de tre klubber får mulighed for, at træne og spille kampe på højest mulige niveau.

B1908 er repræsenteret ved Torben Lund Hansen, der også sidder i B1908s Bestyrelse samt i Ungdomsudvalget, og af Nikolaj Borge, der er bl.a. er årgangsansvarlig for 2008 og også sidder i Ungdomsudvalget.

Siden B1908 for lidt over 1 år siden tiltrådte i samarbejdet har vi arbejdet for bedre synlighed og en klarere organisationsstruktur. Synligheden begrænser sig foreløbig til enkelte opslag på de respektive klubbers 3 hjemmesider, samt Facebook siden 2300 Amager der kan findes her!

Organisationen, holdansvarlige og træningstider ændrer sig løbende, men kan ses i nuværende form nedenfor.

2300 Amager organisationsdiagram

Det er målet at evt ændringer løbende lægges ud her! 

Af seneste nyt kan vi især nævne ansættelsen af en Sportschef (link til pressemeddelelsen her). Det betyder at alle sportslige beslutninger som udgangspunkt ligger hos sportschefen, og ikke længere i styregruppen, hvor vi nu kan koncentrere os om de mange administrative opgaver.

Sportschefens første opgave bliver at indkalde alle forældre for børn i årgang 2006 i de 3 klubber til møde vedr. mulig opstart af 2300 fælleshold. Mødet i B1908 afholdes i øvrigt Lørdag den 1. september kl. 12.45 – 13.45, og er lagt i forlængelse af 
B1908 vs Tårnby der stater 11.30, så der er mulighed for at se nogle af drengene in action inden mødet.

Det skal understreges at mødet er for alle forældre, fra 1-hold til nybegynder, og at forhåndstilmelding ikke er nødvendig.

Næste møde i styregruppen er mandag 27 august, og evt. indkomne forslag eller henvendelser til styregruppen kan sendes til 2300@2300amager.dk.