1. senior tabte i Kastrup

312
Foto: Speich Fey Film Team

B 1908 tabte lørdag middag 3-1 til Kastrup på John Tranums Allé. Kristian D. Larsen scorede otternes mål i anden halvleg.

Efter en ufrivillig pause i sidste weekend, hvor den planlagte træningskamp mod Virum-Sorgenfri blev aflyst, var DS-holdet igen i kamp lørdag, hvor modstanderen på John Tranums Allé var Kastrup fra DS, pulje 1.

Det blev en kamp, der bød på mange chancer til begge hold. Otterne havde vel en håndfuld inden for de første ti minuttter. Alligevel var det Kastrup, der bragte sig foran allerede efter tre minutter, hvor et hurtigt taget indkast overrumplede B 1908’s forsvar.

Fortsat mange chancer
Otterne fortsatte med at producere chancer i en underholdende første halvleg, men fik ikke omsat dem til mål. Også Kastrup kom godt med i skudstatistikken, og i første halvlegs sidste minut blev det 2-0 til hjemmeholdet efter en friløber.

I anden halvleg dæmpede tempoet en smule, og det blev ikke til helt så mange chancer som før pausefløjtet. Midt i halvlegen fik otterne et straffespark. Kristian D. Larsen brændte, men sendte selv riposten i nettet til reducering til 2-1.

Tester mod Fremad Amager
Kastrup sluttede bedst, og Benjamin Vielsted var så uheldig at sende bolden i eget net til slutfacit 3-1 til Kastrup i en kamp, hvor der var mange opløftende momenter for otterne, men også udpræget forbedringspotentiale i afslutningerne.

B 1908 har fået en ekstra træningskamp i kampkalenderen. Allerede tirsdag 13. februar klokken 17, hvor modstanderen er Fremad Amager fra 1. division. Kampen spilles naturligvis i Sundby Idrætspark

KAMPFAKTA
Træningskamp
Lørdag 10. februar 2018
Kastrup – B 1908 3-1 (2-0)
1-0 Kastrup (3)
2-0 Kastrup (44)
2-1 Kristian D. Larsen (67)
3-1 Selvmål, Benjamin Vielsted (85)
Advarsel: Kastrup (19)
B 1908’s hold: Mads Dalby Bjørn, Benjamin Fey, Kristian Glyø (David Chernet, 46), Benjamin Vielsted, Patrick Fleischer (Patrick Bielefeldt, 46), Martin Kyster (Festim Mustafi, 46), Kristian D. Larsen (Yves Rubasa, 68), Martin Lisborg (Jesper Larsen, 46), Simon Sinkjær, Khamis ‘Junior’ Akida, Mads Bukhave (Admir Sabic, 58)
Dommer: Sebastian Aagerup
Tilskuere: 40 på John Tranums Allé